Der er et ordsprog som siger således: ”Den som gifter sig med tidsånden, bliver tidlig enke”, og det er så sandt, som
det er sagt.
For at undgå misforståelser og fejlcitat, så lad mig, før vi går videre i teksten, pointere vigtigheden af, at vi som kristne følger med og er aktive medspillere i det samfund, vi er en del af.
Vi må ikke melde os ud af samfundet, tværtimod, som kristne er vi kaldede til ”at være hoved og ikke hale”, altså at have indflydelse på det miljø, vi færdes i.

På den anden side er det vigtigt, at vi, som det står i 1. Johannes 3, 1-10, ved af hvilken ånd vi er, og hvem vi er børn af.
Vi må passe på ikke at blive så forelskede i tidsånden, at vi glemmer hvem vi er, og hvor vi har hjemme, hvem der er vores far, og hvilken ånd vi er af.
Vi må bede om nådegaverne, så vi kan vide hvorvidt den førende tidsånd går i en retning, som stemmer overens med og harmonerer med de grundlæggende kristne værdier som næstekærlighed, tolerance og Gud, som alle tings ophav.

Tidsånden har det med at skifte fra årti til årti, hvilket betyder, at den ikke er en stabil faktor.
Derfor kan tidsånden ikke tilbyde den stabilitet og tryghed, som er en nødvendighed for at opnå en vedvarendesamfundsmæssig og personlig trivsel, og bevare et sundt samfunds rummelighed.
Vi mennesker har brug for noget mere stabilt end det, som tidsånden kan give. Vi kan ikke nøjes med trends og modefænomener til at styre vore holdninger og adfærd.

Vi har brug for grundlæggende værdier og en oplevelse af at være en del af noget større og mere stabilt end det, tidsånden kan tilbyde.

Vi har brug for et sæt styrende værdier, baseret på historiens vidnesbyrd, kombineret med oplevelsen af at være en del af noget større og bestående.

Her er det, kristendommen kommer ind i billedet.
Det danske samfunds struktur og dets etiske regelsæt har i århundreder været baseret på de kristne værdier.
Her er det, vi skal være opmærksomme på, at vi ikke bare i bekvemmelighedens navn forelsker os i og ender med at gifte os med tidsånden.
Vi skal samtidigt med, at vi er aktive medspillere, som tager vort samfundsmæssige ansvar alvorligt, også være opmærksomme på at bevare et godt og solidt fundament.
Vi må huske, at hvis et hus skal være i stand til at bære en stor og rummelig overbygning, så må der være et godt og sundt fundament at bygge på.

Et sådan fundament er kristendommen, med dets kærlighedsbudskab og tolerance overfor anderledes tænkende.
Kristendommens fundament er Jesus Kristus af Nazareth, hans lære, hans død og opstandelse, og hans løfte om et evigt liv til den, som tager imod ham i tro.

Hilsen
Ruben Højer