Menigheden

Menigheden ( kirken ) er ikke noget mennesker har fundet på. I Bibelen finder vi den beskrevet mange steder både hvad angår dens betydning, opbygning og funktion.

Det danske ord “menighed” kommer af det græske “ekkalein” som betyder: at kalde ud. Menigheden består med andre ord af mennesker, som Gud har kaldet ud af en ond verden for at være i et nyt fællesskab, hvor Guds kærlighed og fred skal råde.

Menigheden beskrives i Bibelen som et legeme, hvor Jesus er hovedet. Alle de enkelte lemmer på legemet er først og fremmest afhængig af hovedet og dernæst af hinanden. Ingen kan undværes på legemet og alle må være med til at sørge for, at det enkelte lem har det godt.

Menigheden består ikke af en gruppe supermennesker, men af vidt forskellige typer med vidt forskellige social baggrund. Men de har frelsen til fælles. Faktisk er menigheden et mirakel. Kun her har det virkelig kunnet lade sig gøre at forene alle slags mennesker i et sandt fællesskab, der rækker ud over egoismens snævre grænser.

Menigheden har på en speciel måde Guds bevågenhed. I Bibelen har han selv lovet at være til stede hver gang menigheden samles – ikke synligt, men på samme måde som vi mærker vinden uden at se den.

Menighedens opgave er at repræsentere Jesus her på jorden. Den skal pege hen på ham som livets mening, idet den gør de samme gode gerninger, som Jesus selv gjorde her på jorden.