Man kan spørge sig selv, hvorfor Guds Rige ikke har større fremgang? Det er ikke fordi vi ikke beder om vækkelse, eller om at Hans Rige skal komme og vi ved, at Gud ønsker, at Hans Rige skal have fremgang og Hans vilje ske. (Joh. 3:16)
Vi beder ”Dit Rige komme”, men ved vi egentligt hvad det er vi beder om?
Hvad betyder det, at Guds Rige skal komme og hvordan kan vi vide, hvornår det er her, hvordan ser det ud og hvordan opleves det?
”Guds Rige kommer ikke, så man kan iagttage det; man vil heller ikke kunne sige: Se, her er det! eller: Se dér! For Guds Rige er midt iblandt jer.” (Luk. 17:21)
Hvordan kan vi da vide, at det er Guds Rige som er midt iblandt os? Jesus siger: ”På frugten skal træet kendes! ” (Mat. 7:16) Der er visse frugter, som er kendetegnende for Guds Rige. Først og fremmest kan vi kende Guds Rige på, at Jesus hyldes som kongen gennem tilbedelse. Et andet kendetegn for Guds Rige er barmhjertighed og næstekærlighed, at ingen søger sit eget, men det som er til fælles gavn for Kristi legeme. Jesus siger selv til sine disciple, at den indbyrdes kærlighed skal være et tegn for verden på, at vi er Hans disciple.
Vi står ind for en ny tid, hvor vi vil se Guds Riges have fremgang og hvor mange skal få lov til at opleve Guds livsforvandlende indgreb i deres liv.
”Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til! ” (2. Kor 5:17)
Der er dem, som mener at alt er op til Gud og at vi mennesker ikke selv kan gøre noget for at fremme Guds Rige. Der er også dem, som mener at Guds Riges fremgang afhænger af os, af hvor meget vi arbejder, hvilke metoder vi anvender eller at vi har den helt rigtige teologi.
Hvad kan årsagen til den ringe vækst være? Arbejder vi for lidt, har vi den forkerte teologi eller bruger vi de forkerte metoder? Eller er det bare Gud som lader vente på sig?
En anden mulighed kunne også være, at vi ikke altid ved, hvad det er vi beder om, eller at vor egen vilje kommer i vejen for Hans vilje og dermed for Hans Riges fremme. Vi kan ikke på den ene side bede komme Dit Rige og Din vilje ske, og samtidig bruge vor frie vilje til at vælge det, som fremmer vore egne interesser frem for Guds Rige.
Vi ved at den nye fødsel er et værk af Gud, at det er Helligånden som overbeviser om synd retfærdighed og dom, og at det er Herren som føjer mennesker til.
(John 3:1-8, John 16:5-15, Apg. 9:31, Apg. 2;47)
Vi at, i egen kraft kan vi ikke skabe noget holdbart, hverken vækst eller vækkelse. Alligevel kan vi ikke bare sætte os ned og vente på at Gud griber ind, vi må holde vores del af aftalen. Vi må sørge for at være iført den fulde rustning, Paulus taler om i Efs. 6:10-20. Vi må være villige og brugbare redskaber, som står betingelsesløst til Hans rådighed.
Det handler om overgivelse og afhængighed, hvor vi i lydighed justerer vores egen frie vilje ind efter Hans vilje.
Lad os da stille os betingelsesløst til Hans rådighed, idet vi stræber efter at bære den frugt som kendetegner Kristi legeme.