Vi følger op på efterårets ord fra Pastoren, og endnu en gang vil vi tage udgangspunkt i den bøn som Jesus selv har lært os: Komme dit Rige, ske din vilje…
Denne bøn burde være en naturlig og integreret del af enhver bekendende kristens liv, en bøn som vi alle beder og bærer i vore hjerter. Som vi så på i efteråret, så er vort mål som Jesu efterfølgere, at Guds Rige har fremgang og Hans vilje sker på jorden, såvel som i himmelen. For at kunne leve vores liv med det mål, er det nødvendigt at vide, hvordan Hans Rige ser ud. Vi må vide og kende, hvad der er Guds vilje, hvad der glæder vores himmelske Fader og hvad der ikke stemmer overens med Hans vilje.

Vi så også på, hvordan vi bedst kan tjene Gud med vores liv og på det uoverskuelige i hele tiden at skulle være opmærksom på, om den måde vi lever på, fremmer Hans Rige og er i overensstemmelse med Hans vilje. Og hvordan vi kan undgå åndelig stress og præstationsangst, og få tid til at nyde det liv, som Gud har skænket os? Der blev henvist til et meget enkel tre-trins princip, som modvirker stress og åndelig præstationsangst. Dette princip går i alt sin enkelthed ud på at tjene ham af kærlighed baseret på et personligt forhold. At kende, elske og tjene – i nævnte rækkefølge. Hvis du kommer til at kende Jesus, så vil du elske ham og når du elsker ham nok, kan du ikke lade være med at tjene ham. Så vil Hans Rige fremmes og Hans vilje automatisk være en styrende faktor i dit liv.

Men der er også en anden faktor som vi ikke må glemme i forholdet mellem en mester og hans disciple: Et mester-discipel forhold bygger på gensidig åbenhed og tillid. Det er ikke nok, at vi som Jesu disciple kender ham, det er også vigtigt at han kender os, mig og dig. Reaktionen på en sådan påstand kunne med en vis ret være følgende udtalelse: ”Men skriften siger jo, at Gud er almægtig og alvidende, så han kender vel alle og ved alt om alle? For intet er skjult for ham og Gud ved hvad der bor i vore hjerter”
Det er rigtigt, men Jesus siger også i beretningen om de ti brudepiger: ”Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke”. Det Herren ønsker af os som hans efterfølgere, er et forhold, som ikke kun bygger på vort kendskab til ham.

Så hvordan bliver vi kendt af Gud? Det sker ved at vi lever i afhængighed og overgivelse til ham. At vi har et forhold til ham, hvor vi ikke holder noget tilbage, men tillader, at han får indsigt og råderet på alle områder i livet. Et forhold hvor vi viser os trofaste, også i de små ting, og hvor vi stræber efter at være vidner til Guds ære. Hvor det er som i beretningen om den gode hyrde, hvor Jesus siger: ” Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig – og ingen skal rive dem ud af min hånd” (Joh. 10:27-28) Vi må først og fremmest forstå, at graden af succes i liv og tjeneste ikke afhænger af os og vores talenter eller gaver, men af Herren. Hvis vi ønsker at blive effektive i vores tjeneste for Gud, så er der ikke noget bedre sted at starte, end ved at søge fællesskabet med Jesus, at lære ham at kende, elske ham og give ham lov til at kende os fuldt ud.
”Men den, der elsker Gud, er kendt af ham” (1. kor 8:3)