I tidligere indlæg fra ”Pastorens ord”, har der været talt om, at det er af stor betydning, hvilken indstilling man har til livet. Det er ikke ligegyldigt hvilken indstilling vi har til tilværelsen, eller hvordan man reagerer på de situationer, udfordringer eller personer man møder.
Vores indstilling har en væsentlig indflydelse på, hvordan tilværelsen vil forme sig.

Vores indstilling vil have indflydelse på alt her i livet.
Venner, familie, arbejdsliv og karriere, fritidsliv, fysisk og mental tilstand.
Det vil også få indflydelse på det åndelige liv, vores gudsforhold og dermed også på vores virke i Guds rige.

Vi kan møde livet med mistro og en oplevelse af altid at blive snydt, men så risikerer vi at gå glip af en væsentlig del af alt det gode, som livet ellers byder på.
En sådan indstilling er ikke et godt udgangspunkt for at leve et liv og bære god frugt, hverken som enkeltperson eller som menighed.
Vi skulle jo gerne have et godt vidnesbyrd overfor dem, som ikke er af samme overbevisning eller deler samme tro.

Hvad skal så være kendetegnende for os som kristne, hvilke værdier bør være øverst på vores prioritetsliste? Hvad ville være det bedste vidnesbyrd om, at vi er Jesu disciple?
Først må vi forstå, at kristendom ikke er baseret på filosofi, videnskab, ideologier, humanisme, overleveringer eller på fysiske og matematiske love.
Det handler om åbenbaring, det handler om tro baseret på åbenbaring og erfaring. (Matthæusevangeliet 16:13-20)

 

Det er meningen, at vi skal leve vores liv i tro og tillid, en tro som hviler i tillid til at vores himmelske fader ved bedst. (Hebræerne 11:1-40 og Lukas 12:22-31)
Noget af det, som ifølge skriften gerne skulle være kendetegnende for os som kristne, er tro og tillid, glæde, fred, frimodighed, taksigelse og indbyrdes kærlighed. (Romerne. 15:13, Hebræerne 10:19-25, Efeserne 5:4, 1.Timotius 2:1 og 1.Johannes 4:7-21)
Netop disse kendetegn og værdier er så specielle ved det kristne liv og fællesskab, og viser, at det er Jesus, som er Herre i vores liv og fællesskab.

Det burde være bevis nok for rigtigheden af dette, at den onde som menighedens modstander, prøver at hindre Guds riges fremgang. Det gør han netop ved at skabe ufred, stjæle glæden, og arbejde ihærdigt på at få os til at miste frimodigheden, så vi glemmer at være taknemlige for at være en del af et fællesskab, som er kendetegnende ved den indbyrdes kærlighed.

Så husk at værdsætte og prioritere de kristne værdier som glæden, freden, frimodigheden, taksigelsen og den indbyrdes kærlighed.

Hilsen Pastor Ruben